Vestjyllands Hüzün

Af - 29. maj 2009

Tyrkiets største by siges at være iklædt et tyndt lag fernis af ”hüzün”. Et udtryk der dækker over en stille melankoli over det, der engang var. Et savn efter en tabt tid, der nu kun kan ses i de knejsende minaretter og forfaldne træhuse.

Du fornemmer det, når du går mellem de statelige bygninger iklædt en stedsegrøn dragt af mos og gevækster. Tyrkerne nyder at dyrke melankolien og længes efter tabte tider.

Forfatteren Orhan Pamuk har kaldt ”hüzün” en kollektiv sindsstemning, som alle istanbulluer er en del af. Når du færdes i byens kringlede gader, kan den også hurtigt blive outsideren til del. For at begræde det tabte og at længes efter storheden er et universelt fænomen.

Findes der mon også en gemt hüzün i udkantsdanmark? På Vestjyllands fede jorde er et hav af forladte huse og glemte bygninger spredt ud med rund hånd. De var engang rammer om virksomme liv og ensomme eksistenser.
Folk er flyttet, virksomheder må lukke.

Menneskene er væk, men sidder melankolien stadig i murstenene?

Tag med på rejsen til udkantsdanmark ved at klikke på fotoet øverst til venstre

Vil du med på andre små rejse, så tjek: Manden de kalder ‘Tuborg’, LEGO fantasi og Kulturelt terror-angreb i Cirkusbygningen.

    2 kommentarer

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback