Næste stop: Kineserbyen

Af - 14. december 2009

Et kig ud over skinnerne afslører ved første øjekast intet. Men inde bag det brune jernbanetæppe, toner de røde tage frem. Og da vi finder vejen ind, er kontrasten mellem tung industri og fredsommelig Olsen Banden-idyl skærende.

Af Rasmus Bergmann (tekst og fotos)

En arrig mand spørger, om vi har røget fnisemuld. Vi ved ikke hvorfor, han spørger. Men han er på vej samme sted hen som os. Han er på vej under skinnerne til den glemte bydel kaldet Kineserbyen. Måske er han selv kineser. Det ved vi heller ikke endnu. Men vi finder ud af det, da vi intetanende ringer på hans dør en time senere. Han har ikke lyst til at fortælle os om det sted, vi er kommet til. Men han er ikke arrig længere. For han er hjemme nu. Hjemme i Kineserbyen, hvor alle kender alle, og hvor det er vanskeligt at være i dårligt humør.

Vi fortæller dig ikke, hvor Kineserbyen er. Men ved at klikke på billedet øverst i venstre hjørne, kan du komme med på tur til den ubemærkede, gule tidslomme midt i storbyen.

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback