Når græsset ER grønnere på den anden side

Af - 17. juli 2009

Hvad ser du, når du stikker hovedet ud af dit køkkenvindue? En veltrimmet have på to tønder land med gyngestativ, syrenbuske og flis-strøede stier? Eller en mørk plet asfalt med tre skrottede cykler og en vakkelvorn bænk i hjørnet?

Udsigten fra mit køkkenvindue på Østerbro minder mest om det sidste, og på denne tid, hvor hver en solbeskinnet grøn plet i København invaderes af hjemme-quiltede picknic-tæpper, frisbee-galninge og fritgående muskelhunde, kan jeg nu og da savne en lille snip græs til mig og min kaffe.

Derfor slog jeg til, da festivalen Undoing the City inviterede til workshop på Nørrebro og lokkede med at finde smutveje og adgangsmuligheder til byens skjulte paradiser; uendelige kvadratmeter af privatiserede grønne gårde. Festivalens bagmænd er af det meste af den danske presse blevet udråbt som noget nær en venstreekstremistisk terror-celle efter en hærværksnat i Hyskenstræde, men da jeg møder op i Folkets Park til arrangementets start, er brosten og spray-dåser tilsyneladende skiftet ud med veganerbrunch og høflig konverseren.
Bag dagens workshop står Jakob Jakobsen, kunstner og aktivist, og Saul Albert, som er ekspert udi internettets open source initiativer. Ingen af dem leder i deres umiddelbare fremtoning tankerne hen på civil ulydighed eller nørrebrosk oprør, men de to uskyldigt udseende herrer har en mission. Jakob Jakobsen lægger ud med at lufte sin harme over, at byens rum i større og større grad bliver privatiseret – låst inde bag porte og pigtråd.

I takt med den løbende bysanering har byens baghuse veget pladsen for de arkitekt-tegnede parklignende gårde, som har hjulpet boligpriserne en ekstra tand i vejret. Det har skubbet bydelens tidligere beboere ud af området, og samtidig er langt de fleste af de gårde, som tidligere var offentligt tilgængelige, blevet forbeholdt de få. Målet med workshoppen er derfor at udforme et nyt kort over Nørrebro, et kort der afslører tricks og smutveje, som leder ind til det privatiserede København bag facaderne.

Metoden er naturligvis et omfattende stykke empirisk arbejde; vi skal have undersøgt hvilke gårde, der er værd at komme ind i, og hvordan vi kommer derind. Er der en dørtelefon, så man kan være heldig at blive buzzet ind? Skal plankeværket forceres? Eller skal man charmere sig ind hos gartneren for at blive lukket ind? ”Tænk hvis man havde adgang til alle gårde i København i stedet for kun til den ene, hvor man selv bor!” Siger Jakob Jakobsen, og med tanke på den dystre asfalt derhjemme lyder den idé både tillokkende og ganske fornuftig.

En mand og hans GPS…
Saul Albert er workshoppens ”kartograf”. Han forklarer, hvordan kortlægning og privatisering altid har været tæt knyttet sammen; tænk bare på historiens opdagelsesrejsende, som rask væk har tegnet en ø – eller et kontinent – ind på kortet og dermed gjort krav på stedet. Derudover, tilføjer han, er den data, som ligger til grund for alle de kort, vi normalt orienterer os efter, copyright beskyttet. Vil man lave et alternativt kort, må man altså gribe kompasset og selv indsamle de geografiske data.

Det var der heldigvis nogle, der begyndte at gøre for et par år siden, og på openstreetmap.org ligger derfor en skrabet open source version af byen, som du kender den, til fri afbenyttelse. Det er dette kort, vi skal tegne videre på i dagens løb, og for at gå helt legitimt til værks er det også dette kort, vi orienterer os efter. Krak-kortet er bandlyst, for vi må gå helt uden om copyright beskyttet materiale. Bevæbnet med pen og papir fordeler 20-25 baggårds-entusiaster i små grupperinger sig således over det indre Nørrebro.
Blandt workshoppens deltagere er der en overvægt af kvindelige studerende og gennemsnitsalderen er i slutningen af tyverne. Motiverne for at tage med på den alternative by-vandring spænder dog fra de helt store anti-kapitalistiske idealer til almindelig nysgerrighed efter at vide, hvad der egentlig gemmer sig bag byens porte. For mange gælder tilsyneladende en grundlæggende modvilje mod den  såkaldte gentrificering af Nørrebro, hvor flere selv bor. Enkelte nævner, at de ville ønske, at andre kom ind og brugte deres gård, og de er stort set parate til at dele nøgler ud til hele flokken, for at få lidt mangfoldighed i gårdmiljøet.

Fængselsgård eller andelsforening?
I min gruppe er der gevinst i første hug. En af de andre deltagere fortæller, at der ligger et hostel i Ravnsborggade, og i dets åbningstid kan man komme gennem porten og ind i gården ved siden af, og så træder man ind i et sandt nørrebrosk biedermeierscenarium med blomstrende frugttræer og legende børn.
I gruppen på fem kvinder, der først har mødt hinanden få timer tidligere, bliver der ikke lagt ud med de helt store armbevægelser. Der er hverken kampråb eller brækjern, men efterhånden bliver vi mere og mere grebet af den næsten skattejagt-agtige stemning, der præger turen rundt i kvarteret.

Med lige dele held og venlig hjælp fra beboere, når vi ind i en del af gårdene, men flere andre er forskansede uforcérbart bag pigtråd. I én af gårdene, hvor der dels er private boliger og dels industri, har en hjemløs indrettet sig under en trappe i den ene ende af gården, mens en familiefest skåler i kølig rosé bag et ’privat’-skilt i den modsatte ende.

Det mest slående i vores opdagelser er egentlig, hvilke ligegyldigheder folk tilsyneladende er villige til at sætte pigtråd omkring. Nogle steder ser det ud som om, at der er blevet higet så ivrigt om den private ejendomsret, at man undervejs har glemt, at to skraldespande og en plastikskovl måske ikke er 25 meter pigtråd værd. Andre steder har pigtråden en lidt anden funktion; at holde nogen inde i stedet for ude.

Fra Læssøesgade er der en indgang til Blegdamsvejens Fængsel, og her ligger en skøn grøn gård, som tilsyneladende ikke bliver brugt til noget – formentlig er det en del af en art sluse-system ved ind- og udgang til fængslet, men der kunne jeg da godt sidde med min termokande og avis. Man skal dog bruge lidt mere end en hestesko fra en forbipasserende for at komme derind, og mon ikke fængselsgården netop repræsenterer et af de tilfælde, hvor man alligevel ville mene, at græsset var grønnere på den anden side, hvis man først kom indenfor?

Nogle af indtegnelserne fra dagen

Nogle af indtegnelserne fra dagen

Tilbage i Folkets Park bliver opdagelserne tegnet ind på Openstreetmap og der bliver begejstret udvekslet erfaringer. ”Det ville også være en vildt god idé at notere de baggårde, der er gode at skralde i – vi tog lige det der wiener-brød med fra en container,” siger en pige og peger mod den affaldssæk, hvor en ranglet fyr netop har fisket en chokoladecroissant op.
Openstreetmap er som sagt et helt åbent site, hvor alle kan oprette en profil og tegne løs på kortene. Det betyder selvfølgelig også, at andre kan gå ind og slette de oplysninger vi plotter ind på Nørrebro. ”Sådan er præmisserne”, siger Saul Albert og tilføjer smilende: ”men så må vi jo bare tegne dem ind igen – det er jo en åben dialog om byrummet.”

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback