MUTO – genial gadekunst

Af - 16. september 2009

Gadekunst er en varm ret i den buffet, som parentes)slut dagligt går på rov i. Og italienske Blu er en mesterkok, når det handler om at krydre byrummet, så det smager af levende legeplads. Se med i den fantastiske animationsfilm MUTO, hvor Blu får karaktererne til at kravle, gå, forvandle sig og sågar til at træde ud af væggens to dimensioner.

MUTO er blevet til på murene i Buenos Aires, Argentina, og i Baden, Tyskland, og i mere end syv minutter tryllebindes du af Blu’s enkle tegninger og komplekse univers. Hvorvidt der er tale om ren og skær leg med det offentlige rum, om et visuelt potpourri over menneskets historie eller om noget helt tredje, må du selv vurdere. Men sikkert er det, at MUTO sætter ny standard for gadekunst.

Hvis du kan lide, hvad du ser, synes du med garanti også, at Blu’s hjemmeside er et besøg værd.

Hvis MUTO’ s street-art har givet dig lyst til flere historier, så skal du tjekke Kineserbyen, se nogle virkelig akvavede ting og lære den dukkede diva at kende.

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback