Hundrede dage over tid

Af - 14. september 2009

martin5

En rejse så fascinerende, at den ikke vil holde op igen. Sådan kan Martin Volls rejse rundt i verden, som har varet i over 3 år, beskrives. parentes)slut fangede Martin i Indonesien over en Skype-forbindelse i en jagt på at forstå det forførende ved at rejse.

Jeg kløer mig lidt i øjnene, mens jeg prøver at vågne helt. Jeg åbner min værelsesdør og går til venstre ud til den universelle hvide plastikstol, der findes i alle afkroge af verden, og sætter mig. Jeg kigger ud. Den hvide plastikstol og mig er placeret på en kæmpe terrasse, der har udsigt udover det meste af dalen, som den lille bolivianske bjergby Sorata, hvor jeg befinder mig, er en del af. Mine rejsefølgesvende og jeg skulle have været her i et par dage, men nu er der gået en hel uge. Det er ikke til at forlade sådan en morgenudsigt.

Siddende der i den hvide plastikstol med lettere tømmermænd efter en del rom natten før, forsøgte jeg i mit hoved at indkredse og sætte ord på det fantastiske ved at rejse. Jeg kunne ikke rigtig komme op med andet end klicheer – som jeg føler mig mere i et med mig selv og rejsen giver en forløsende tilstand af ro, der står i kontrast til mit normale københavnerliv. Men fornemmelse var ikke til at tage fejl af. Vi var blot blevet hængende pga. udsigten fra de hvide plastikstole lige der midt på terrassen.

En rejse, der måske ikke slutter
Skype-signalet til Martin Voll går igennem stort set med det samme. Martin Voll er nordmand, men har boet i en årrække i London. Lige nu sidder han midt om natten på en internetcafe på Bali godt i gang med at besvare mine spørgsmål, mens et par larmende biler kører forbi i baggrunden. For lidt over tre år siden solgte Martin sin London-lejlighed og det meste han ejede og satte sig for at rejse verden rundt. Rejsen skulle vare tre år, men han rejser stadig og ved denne artikels deadline har han været af sted i 1212 dage, så indtil videre er han gået over hundrede dage over hans planlagte rejsetid.

”Jeg har været af sted i lang tid, men det er ikke noget jeg tænker så meget over mere. Hvem ved måske vil jeg rejse resten af mit liv, det er muligt”, siger Martin med overbevisning i stemmen efterfulgt af et lille grin. Jeg faldt over Martins hjemmeside, hvor han reflekterer en del over, hvad han håber rejsen vil bibringe ham.

martin8

Han virker som den helt rette at spørge, hvad det vil sige at rejse. For han er midt i sin rejse, så man slipper for bagklogskabens fyldige filter, som de fleste rejsefortællinger er fyldt med, når de i en sen aftentime bliver leveret over et par øl. Derfor fangede jeg Martin på Skype midt i Indonesiens kulsorte nat.

Fuldt ansvar
”Du spørger, hvad det vil sige at rejse? Og her tænker du ikke på den fysiske bevægelse”, siger Martin retorisk som svar på mit meget brede spørgsmål, og forsætter; ”det er en fornemmelse af at alt er midlertidigt. Hvis jeg bor et år i Australien, vil jeg stadig mene, at jeg rejser. Jeg er der med viden om, at det er midlertidigt – at jeg skal videre.”

Men hvorfor er det befriende at være midlertidigt et sted. De fleste er glade for at have en permanent base, de kalder hjemme. For Martin tilbyder rejsen et unikt forhold mellem ansvar og frihed, som han tit synes den almindelige tilværelse står i vejen for.

”Frihed og ansvar hænger sammen”, siger Martin og forsætter; ”rejsen giver mig fuldt ansvar over mit eget liv. Hvis der sker noget ’on the road’, er det udelukkende op til mig selv at klare det.” Det vil måske virke skræmmende, men for Martin betyder ansvaret for egen tilværelse en stærk fornemmelse af frihed. ”Det er meget frigørende, at det kun er op til dig selv at klare dig. Jeg står i et fremmed land uden noget netværk. Der er kun mig,” siger Martin med tilfredshed i stemmen og med ekstra tryk på mig.

Martins ord får mig til at tænke på udsigten fra terrassen i den bolivianske by. Der er ingen tvivl om, at jeg ikke havde den store fornemmelse af dansk sikkerhedsnet der i Bolivia (men jeg vidste nok et eller sted, at det stod og ventede, når jeg var hjemme i København igen). Men først og fremmest var jeg befriet fra en helt masse valg. Dér i plastikstolen var der ingen stillingstagen til fremtidsplaner, ambitioner, økonomi og studie. Det handlede mere om, hvad man skulle spise om aftenen, og om det var tid til at købe noget mere rom.

Kast frygten over bord
Én ting er at have det fulde ansvar for sig selv, som rejsen sikrer Martin. Men det handler også i høj grad for ham om at smide al frygt over bord. Det har været gennemgående ting for hans indre rejse at opgive frygten, og han synes europæere frygter alt for mange ting fra specielt Mellemøsten og lande som Pakistan. ”Alle siger det er farligt i Mellemøsten. Jeg har aldrig følt mig så tryg, som da jeg for eksempel rejste rundt i Iran”, siger Martin og forsætter:

”Hvis jeg ikke frygter, har jeg heller ikke brug for en masse sikkerhed. Jeg skal selvfølgelig være ’streetwise’ og ikke naiv, men generelt vil næsten alle mennesker jeg møder mig det godt. Jeg har fuldstændig mistet min frygt. Og når jeg ikke føler frygt for andre, ved jeg også, at det nok skal gå, selvom jeg står og blaffer uden penge på lommen midt om natten i et land, hvor jeg ikke kan sproget.”

Musikprojektet, der ikke skal kontrolleres
Martin Voll har et løbende musikprojekt på hans rejse, hvor han dyrker det, som opstår i mødet med fremmede mennesker. Musikprojektet skal samle musik fra mennesker rundt om i hele verden, som Martin Voll har mødt på sin rejse. De improviserer frit på deres instrument, dog med udgangspunkt i det stykke musik musikeren før dem har improviseret frem. Det faste mønster for musikernes improvisation, gør det muligt for Martin at sætte de forskellige musikbider sammen til et stykke 100% verdensmusiknummer.

martin6

”Det har været interessant at opleve alle de forskellige musikere jeg har mødt rundt om i verden, ofte tilfældigt, er i stand til at spille sammen ud fra den bid musik de improviserer til. De er nødt til at tilpasse sig en smule, men de bibeholder stadig deres egen musikalske identitet”, siger Martin og pointerer, at det udelukkende er for ham selv, han laver det, inden han bliver afbrudt af den indonesiske internetcafe ejer, der skal til at lukke og hjem i seng.

Han får dog overbevist den trætte ejer om, at vi skal bruge fem minutter mere til vores samtale, inden han slukker netforbindelsen.

Martin kalder selv musikprojektet eksperimenterende. Det betyder, at han forsøger at kontrollere det mindst muligt. Derfor griner han også, da jeg spørger, hvordan det går med projektet i forventning om, at han har et klart mål for det. ”Jeg gør jo mit bedste for ikke at kontrollere projektets udvikling, så jeg ved faktisk ikke, hvordan det går.”

Min naturlige forventning om et klart mål for Martins musikprojekt tyder vist på, at min danske hverdag og alle dens deadlines sidder godt fast i mig. Måske er det på tide at tage på en lille rejse igen. Der må gemme sig mange skønne morgenudsigter ude i verden, jeg endnu ikke har fundet.

Hvis Martin Voll har givet dig lyst til flere historier, så skal du tjekke, hvordan beton kan være ekstremt fascinerende, en flyvende damptromle og tage med til det yderste Jylland.

    4 kommentarer

  • Long time lurker, thought I would say hello! I really dont post much but thanks for the good times I have here. Love this place..

    When I was hurt in that boat accident my life would be changed for all time. Sadly that driver had no car insurance and I was going to be in pain for ever.

    This was not time for me to start and guess what to do. I had to find a good lawyer to help me get what I needed. After all, my family was counting on me.

    How bad was it? I has bedridden for 9 months, I had to have constant care and my hospital bills went through the roof!

    Thank goodness, I found a good referral site to help me.

    I will post more later this afternoon to tell you more about what I have been going through.

    If you need an accident attorney try the guys at accident attorney
    >

  • as it was previously announced that their release would be a bilingual to get a great Teams play for about 90 minutes,These things are our drivers,to twenty five reps at five sets each at least. Sites come equipped with full hookups,

  • The following are just three examples of why defamation laws are so important; if these cases were never resolved, we may have read much differently of these historic figures.The lenses of choice for the Tour de France cyclists are polarized sunglass lenses because they create nice crisp edges and reflect the light coming off the road and other objects on the side of the road.
    moncler manteau femme
    [url=http://www.actworld.net/doudoune-moncler/moncler-manteau-femme/moncler-manteau-femme-104091.html]moncler manteau femme[/url]

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback