Ikke bare om kunst, men som kunst

Af - 27. oktober 2009

third ear

Third Ear er et dansk netprojekt, som nogle af lyddrengene bag det hedengangne P1 program Ultralyd har sat i søen. På thirdear.dk er den gode historie, den lækre lyd og det visuelle netfix i fokus.

Det bliver præsenteret under mottoet Ikke bare kunst, men som kunst. For udover at præsentere kunst i forskellige afskygninger, er selve tilgangen ganske kunstnerisk med øje for detaljerne og visuelt grænsesøgende.

Hver måned kommer der en ny udgave af Third Ear, som både indeholder billeder, små videoklip og tekstbidder, men kronen på værket er en næsten timelang radiomontage.

Første radiomontage handlede om Guldhornene og alt den virak, der omgiver dem. Det er en radiomontage af højeste kvalitet, hvor du som lytter hele tiden hænger på for at høre, hvordan Guldhornene gang på gang er blevet ranet, smeltet om og reproduceret i både sølv og pap.

De to foreløbige montager slutter af med at værten Pejk Malinovski siger:  ”Hvis du kan lide, hvad du hører, så spred det glade budskab.” Det er hermed gjort. God fornøjelse.

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback