Flaskepost fra Gud!?

Af - 19. oktober 2009

Bedst som jeg havde besluttet mig for, at der absolut ikke er mere mellem himmel og jord, kastede naturens kræfter en flaskepost for mine fødder. Skæbnen ville lige afprøve mig én sidste gang.

Den forblæste jyske nordvestkyst er ikke det første sted jeg forventede at livets små tilfældigheder og Nordsøens lumske strømme i kombination vil ramme mig med fuld kraft. Men det var præcist, hvad der skete, da jeg en stormfuld onsdag eftermiddag i forsommeren gik langs stranden en halv times kørsel syd for Lemvig.

Et par dage forinden havde jeg meldt mig ud af Folkekirken. En beslutning jeg havde tumlet med i årevis. Jeg havde som så mange andre længe stille accepteret mit medlemskab på trods af en skrantende personlig tro, der efterhånden begrænsede sig til lejlighedsvist at føle ”noget større”, når jeg sad og stirrede op i kirkeloftet.

Min lurende indre skepsis fik dog masser af brændstof efter, at jeg i dette netmagasins tjeneste var til mirakelmøde i Pinsekirken. En fuldstændig forrykt begivenhed, der satte en masse tanker i gang om hvorledes menneskers tro kan bruges – og misbruges på det groveste.

Nu er Pinsekirken og Folkekirken selvfølgelig langt fra det samme, men mødets indtryk satte atter kul under nogle overordnede tanker som resulterede i beslutningen om at melde mig ud. Det føltes forløsende og rigtigt. Et kortfattet brev til sognekirken og et returbrev en uge senere  – det var så dét.

Stinkende flaskepost
Som jeg gik der på stranden i juni var Gud og kirken dog meget fjernt fra mine tanker. Kulingen fra vest hvirvlede sandet op og sendte det op mod klitterne i hurtige ryk. Jeg måtte løfte begge hænder op for øjnene for at kunne se bare lidt længere frem. Sådan tog jeg små skridt af gangen for at komme op over klitterne og tilbage til bilen.

”Dump”. Min fod stødte på noget hårdt , der var halvt begravet i det fygende sand. Jeg sparkede let til genstanden, der langsomt gav sig. Det viste sig at være en stor plasticflaske, der nær var dækket helt til. Jeg gik på knæ og gravede flasken fri. Der var en papirsrulle indeni og en stor seddel, der fortalte mig, at dette var ”an important message for you”. En flaskepost! Hvad kunne det være? En skibsbruden? En vigtig besked?

Det var ved at blive mørkt, og jeg besluttede at gå ned til bilen og studere fundet. Da låget efter noget besvær kom af, kunne jeg fiske et sirligt sammenrullet stykke papir med et bånd omkring ud af flaskeposten. Flasken havde tydeligvis været undervejs længe og dokumentet lugtede fælt. Jeg lempede båndet af, rullede det gulnede papir ud og læste hurtigt ned over den computerskrevne side…

”Dette er en besked fra Gud”
…This is the most important message you will ever receive…this message is from God. This message contains good news, for all people, of all nations, creeds and colours. The good news is that God loves you!…If you believe this Message then you need to act on its advice…you need to read the bible, pray (talk to God) every day, find a Bible-believing church where you will be taught the truth from God’s word (The Bible)…If you would like more help, write me. Les W. Potter, pastor, Gt.Yarmouth, England.

Efter at skuffelsen over ikke at være blevet forgyldt med en smuglerskat slog det mig, hvor mærkeligt det i grunden var, at jeg for første gang i mit liv skulle finde en flaskepost med ”a message from God” – ikke engang en uge efter min udmeldelse af Folkekirken. ”God acts through mysterious waves”, kunne ordsproget i stedet lyde i denne sammenhæng.

På mail med pastor Potter
Jeg besluttede efter et par minutters dyb forundring at tage skæbnens udfordring op og køre hjem og skrive til afsenderen – pastor Potter. Jeg skrev til ham at min frelse desværre var kommet for sent på grund af mine refleksioner efter mirakelmødet og udmeldelsen der fulgte efter. Pastoren svarede snart tilbage, at frelsen netop var kommet i rette tid og mente at ”the Lord is speaking to you”. Og ak. Snart blev jeg bombarderet med bibelcitater og ensidet religiøs retorik, der skulle lede mig tilbage til de frelstes uskyldige fold.

Se alle mails i korrespondancen ved at klikke på billederne

Bødestraf for miljøsvineri
Jeg tror det var en god ting, at jeg fandt Potters flaske. Korrespondancen med den engelske præst overbeviste mig atter engang om, at tro både kan være en personlig størrelse, der hjælper mennesker i deres tilværelse, men så sandelig også danne et skjold af u- og bedrevidenhed, der får atter andre til at glemme at lytte.

Da jeg efter mailkorrespondancen googlede pastoren, viste det sig nemlig at det guddommelige flaskepost-projekt ikke havde været så uskyldigt endda. Pastor Potter havde forventningsfuldt sendt bunker af ”good news bottles” på havet, men vejrguderne havde ikke været med ham og sendte hundredevis af flasker retur op på sydenglands hvide kyster. Et resultat politiet belønnede med en bøde for forurening af offentlig strand.

Læs om pastorens miljøsvineri her.

På den ene side kan skæbnen således resultere i, at Nordsøens bølger intetanende transporterer lumske ideer på tværs af nationer, men den kan tilsyneladende også ”vælge” at sende dem lige tilbage i femøren på den missionerende afsender – nogle gange ender de frelste åbenbart også med at synde.

Kunne du lide historien – vil du sikkert også få optur over knallerteventyr mod øst, to drenges ugelange jagt på den perfekte bøfsandwich eller forskernørdernes partikelrap.

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback