Guide: Sådan skriver du en universitetsopgave

Af - 17. november 2009

Her er guiden til, hvordan du lynhurtigt skriver en universitetsopgave af høj kvalitet uden at få sved på panden.

  1. Sæt dig på en almindelig behagelig stol et godt oplyst sted foran din computer
  2. Log ind på Facebook og Messenger (tag dig endelig god god tid. Tjek din mail)
  3. Læs opgaven grundigt, for at være sikker på at du forstår den.
  4. Gå ned i kiosken eller en nærliggende slikautomat og køb en chokoladebar, så du er sikker på, at du kan koncentrere dig.
  5. Tjek din mail.
  6. Ring til en ven og spørg om han/hun har lyst til at mødes til en kop kaffe, så du kan falde lidt til ro og blive helt klar til at arbejde.
  7. Når du kommer tilbage til dit arbejdsværelse, sæt dig så ned i en almindelig behagelig stol, på et rent og godt oplyst sted.
  8. Læs opgavenbeskrivelsen igen, så du er helt sikker på, at du forstår den.
  9. Tjek din mail.
  10. Gå på Facebook.
  11. Du kommer i tanke om, at du ikke har skrevet til din kammerat fra din første folkeskole siden i gik i fjerde klasse. Du må hellere skrive det brev nu og få det ud af verden, så du kan koncentrere dig.
  12. Kig på dine tænder i spejlet på badeværelset.
  13. Download nogle mp3-filer fra nettet.
  14. Tjek din mail.
  15. Chat på MSN med en af dine venner omkring nogle fremtidige planer (fx planer sommerferieplaner).
  16. Lyt til dine nye mp3-filer og download nogle flere.
  17. Tjek din mail.
  18. Gå på Facebook.
  19. Ring til en af dine studiekammerater og hør om han er gået i gang med at skrive opgaven endnu. Udveksl nedladende bemærkninger om jeres undervisere, om kurset, universitetet og Verden helt generelt.
  20. Tag en gåtur ned til Netto og køb en pakke tyggegummi. Du er sikkert løbet tør.
  21. Når du har fundet tyggegummiet kan du ligeså godt også købe en avis og læse den.
  22. Gå på Facebook.
  23. Tjek din mail.
  24. Tjek tv-programmet for at sikre dig, at du ikke går glip af noget virkelig seværdigt.
  25. Spil noget syvkabale eller minsstryger.
  26. Tjek parentesslut.dk eller Bored.com.
  27. Chat med en Facebook-ven.
  28. Vask hænder.
  29. Ring til en ven, for at høre, hvor langt han er nået. Han er sikkert heller ikke gået i gang.
  30. Gennemgå din sambos feriebilleder på hans/hendes computer, og spørg ind til alle personer på billederne, som du ikke kender.
  31. Sæt dig ned, og gør dig nogle seriøse overvejelser om din fremtid.
  32. Tjek om parentes)slut er blevet opdateret siden sidst.
  33. Tjek din mail og lyt til dine nye mp3-filer.
  34. Du bør tage en sikkerhedskopi af din computer nu, med en antagelse om at Windows sandsynligvis snart går ned. Igen.
  35. Læs opgavebeskrivelsen igen, bare for sjov.
  36. Skub stolen over i den anden side af rummet, for bedre at kunne se solen stå op.
  37. Læg dig på maven på gulvet og suk.
  38. Slå ind i væggen og slå noget i stykker.
  39. Tjek din mail.
  40. Tjek Facebook.
  41. Muml vulgariteter for dig selv.
  42. Fem om morgenen – begynd at skrible opgaven ned uden pause. Klokken seks – opgaven er færdig.
  43. Beklag dig til alle, du møder, over at du ikke har fået sovet på grund af, at du var nødt til at skrive den latterlige opgave.
  44. Gå til undervisning med opgaven i hånden, og forlad undervisningen med det samme, så du kan komme hjem og få en lur.

Kunne du lide vores opgaveguide, så bør du helt sikkert tjekke Så er det sjovt at cykle og Det er godt nok akavet. Og inden du går videre med den opgave, du sikkert er i gang med at skrive, så anbefal lige denne her historie på facebook ved at trykke på f-ikonet halvanden centimeter længere nede på siden. Tak for inspiration til http://asil.logicalinsanity.ca

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback