Indbryderkongen

Af - 4. december 2009
At bryde ind
Af Amalie Linde

Peter er manden, der kan komme ind overalt uden billet eller invitation. Han siges at være frygtløs, fræk som en slagterhund og i stand til at charme sig igennem enhver penibel situation. Han skulle være drivkraften bag et snedigt slæng, der på mirakuløs vis narrer dørmænd og får hvad de peger på, ved hjælp af list og charme.

På en tom café i København en regnfuld lørdag morgen mødtes parentes)slut med ham, for at høre alle detaljer om forbryderslængets hemmelige aktiviteter. Minutiøse planer om at bryde nattelivets mure a lá ”Jeg skal bruge en gummihandske, en ballon og en ambulance” skulle frem i lyset. Det ville blive som at få indblik i en hemmelig loges ritualer – som at få afsløret hemmeligheden bag tryllekunstnerens bedste trick. Ville den forgyldte vej til gratis koncerter, direkte adgang til fede natklubber og jetset–livet ligge åben for os andre dødelige?

Svaret viste sig at være både-og: virkelighedens småhustlere er mindre egon-olske og mere spontane. Men der er veje. Peter fortæller her om et par af hans bedste numre.

”Vi vader bare ind”

Kan du fortælle mig om første gang, du sneg dig ind til et stort arrangement?

”Første gang var til AC/DC i Parken. Jeg havde egentlig ikke tænkt over koncerten før et par dage inden, da min kammerat Magnus ringer til mig og spørger: ’hva, skal vi ikke se om vi kan hustle os ind i Parken og se AC/DC?’”

Hvordan gjorde I?

”Vi går ind med alle de andre mennesker, der skal til koncert og bliver visiteret. Og der skal man ikke vise billet endnu. Så står vi inde blandt alle de andre, der skal igennem møllerne. På det sted står man pludselig over for et lille hegn. Det hopper man over, og cirka et minut efter, var vi inde.”

Parkens røde løber

Hvilket ”lille hegn”, tænker man. Kan man bare sådan lige hoppe over midt imellem security, billettører og tusindvis af mennesker? Var dét virkelig dét?

”Det var sindssygt nemt! Alle kan gøre det. Jeg fik idéen, fordi jeg har været til hundredevis af FCK kampe i Parken, og der har jeg altid undret mig over, man bliver visiteret inden man skal vise billet: når man kommer ind i området inden møllerne, man skal igennem for at komme ind til selve Parken. Der er altid så meget kaos, at de aldrig opdager noget som helst. Folk kunne i princippet rende ind og ud.”

Hvordan får man modet til at ”hustle” sig ind i Parken?

”Man skal bare være ligeglad. Nu er AC/DC jo ikke noget jeg sætter på derhjemme, og derfor betød det ikke så meget for mig, om jeg kom ind eller ej. Det skal være sådan, at hvis det ikke lykkes, så kan man stadig have en fed aften.”

På samme måde har Peter og kammeraterne har listet sig ubemærket og ubilletteret ind i til arrangementer i Parken til AC/DC, Madonna og White Sensation.

30 bøsser på en ladvogn

Vi andre, der ikke lige har 10. 000 kroner til en tilmelding i Gay Parade, ville måske bruge eftermiddagen på et slag backgammon derhjemme og blot drømme os til fjer og glinsende kroppe. Peter og hans venner gjorde noget helt andet.

En af kammeraternes gode ven, den canadisk bøsse ved navn Mike, var i København i sommer for at deltage i World Outgames, en kulturbegivenhed for bøsser og lesbiske. Mike ville vildt gerne til den store Gay Parade, som skulle finde sted i forbindelse hermed. Ja tak! tænkte drengene.

”Dagen inden var vi i byen, og så tænkte vi ’nu gør vi noget vildt ud af det!’ Så vi mødtes inde i byen kl. 13.00 for at finde udklædning og lånte vores kammerats ladvogn. Trods det at vi kom alt for sent af sted, fik vi fat i noget homotøj på, pailetter, sminke og alt det der. Fem gutter hvor kun én af os var bøsse, og han syntes jo det var vildt grineren”

Hvordan blev I så en del af paraden, når I nu hverken havde tilmeldt jer eller betalt?

”Det var også lidt svært, for vi kom kørende indefra byen i modsat retning af paraden. Da den var ved runddelen kørte vi over Dronning Louises Bro, og allerede på det tidspunkt stod der vildt mange mennesker. Der indså vi at hvis vi skulle ind i den parade, var vi nødt til at holde ind til siden og vende bilen, og derfra flette os ind i paraden, når den kom forbi.”

Var der ikke politiafspærring?

”Jo, politiet kom og spurgte hvem vi var. Men vi sagde at vi havde en aftale, og var kommet for sent til optoget, og at vi havde fået at vide af dem der arrangerede det, at vi bare skal holde ind her. Og fordi første politimænd de købte historien, kunne vi referere til dem, når andre politimænd kom. Så sagde vi bare til dem at politiet har sagt, at vi skal holde her. Så da paraden kom forbi, endte vi med at flette ind og være en del af den og lige pludselig stod der 30 bøsser oppe på ladvognen, og der var høj musik. Det var vildt sjovt.”

Gay Parade & Indbryderkongen

Indbryderkongen midt under sin triumf. Privat foto

Gamle glæder ruster ikke

Hvorfor tror du, du er i stand til at hustle?

”Det stammer nok langt tilbage fra. Da vi var yngre, der har mine kammerater og jeg altid gået meget i byen, og det var altid en af os, som stod for en fest. Det vil sige, jeg har aldrig stået i kø eller betalt for at komme ind. Så bliver man nok bare forvænt. Så når vi går i byen nu, prøver vi altid at hustle os ind, på en eller anden måde, fordi der altid er så lang kø, eller så noget. I dag er det jo nogle nye, der har overtaget natteliv-scenen, og selvom vi har et stort gå-i-byen-netværk, så er det ikke altid nok.”

Planlægger du altid at snige dig ind?

”Det er aldrig planlagt. Det er ikke sådan, at vi går og siger ’vi gider ikke købe billet – vi crasher bare’. Hvis der er noget, vi ikke vil gå glip af, så køber vi billet. Jeg køber masser af billetter og går til koncerter helt almindeligt.”

Kræver det en speciel adfærd?

”Hehe, nej man skal nok bare være fuld. Det er jo ofte i en bytur, at vi pludselig beslutter os for, at ’her vil vi bare ind’. Og så ser vi på hvad mulighederne er. Om der er nogen vi kender, eller om vi kan finde en bagvej. Mange af os er jo tit inviteret, men fordi vi er sådan en stor drengegruppe, så er der også altid nogen af os, der ikke er inviteret.”

Er der en speciel måde, det ofte er lykkedes på?

”Ja, det er tit lykkedes at komme ind gennem køkkenet. Der er jo ikke nogen kok, der gider stoppe fire fyre, der kommer gående ind,” fortæller han og griner.

Hvorfor gælder reglerne ikke for jer?

”Jeg har ikke noget imod at tage røven på store steder som Parken og Forum. Man ved at kunstnerne får et fast beløb og så går resten af overskuddet til stedet, og de har penge nok. Så længe der ikke er nogen mennesker, som bliver kede af hvad vi gør, så synes jeg det er fint nok.”

Hvad siger din mor til det?

”Min mor var til inde Madonna-koncerten, som vi sneg os ind til, og da vi fandt hende og fortalte hende om det, syntes hun det var vildt grineren!”

Lets see some hustlin’

Trods Peters forsikringer om, at hans ’hustlerier’ altid er spontane, mistænke vi ham og hans slæng for alligevel at have planer i fremtiden. Rygterne vil også vide, at Peter allerede nu har planer om at snige sifg ind til den udsolgte koncert med Rammstein 15. december.

Har du overgået Peter i den store omgang hustleri, eller har du tænkt dig at gøre det? Så bør du skrive til parentes)slut på redaktion@parentesslut.dk og fortæl om din historie.

Læs også beretningen fra en af parentes)sluts skribenter,  der ikke kunne bryde ud fra sit midlertidige fængsel, en lufthavn, i 24 timers lufthavnstransit – Dagbog fra et intet-sted

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback