Bevidsthedsudvidelse, Iran og afklædte blondiner på Venus

Af - 10. marts 2010

Forstå fortidens og nutidens Iran (lidt bedre) ganske gratis

Torsdag den 11. marts viser Vesterbro bibliotek den danske dokumentar ”Mit iranske paradis” fra 2008. Det danske filminstitut, som har støttet produktionen, skriver om filmen:

“En af filmens instruktører voksede op i Persien. Hendes far var dansk ingeniør, og hendes mor overlevende fra Stalins Gulaglejre. Denne vestlige families liv spejler sig i Irans historie fra 1930′erne og indtil olien begynder at splitte verden og den Islamiske Revolution bryder ud. Filmen nuancerer fjendebilleder og politiske generaliseringer og med almindelige menneskers øjne oplever vi, hvordan skæbner fra den ene dag til den anden ændrer sig, når politik og magthavere skifter ansigt. Ved at forstå fortiden afsløres nutidens Iran.”

Katia Forbert Petersen og Annette Mari Olsen har instrueret, og skulle efter sigende være at finde på biblioteket og klar til en snak med publikum efter filmen.
Sted: Vesterbro Bibliotek, Lyrskovgade 4, 1. sal, 1758 København V.
Gratis entré

Iran-178

Psykedelisk bevidsthedsudvidende helvedes ridt og ”American drug cinema”

Fredag den 12. marts har Third Ear premiere på gruppens sjette podcast: ”#006 – Under The Influence” i  Husets Biograf i Huset i Magstræde, som ligger på Rådhusstræde 13, 1466 Kbh. K. Biografen ligger på 3. sal, og man skal benytte indgangen fra Magstræde.

Klokken 20:00 inviterer Third Ear til lyttebiograf i biografsalen, og lover at ”#006 – Under The Influence” er ”et psykedelisk og bevidsthedsudvidende helvedes ridt igennem kulturens mørke sider og helt ind kunstens syge sind.”
Aftenen fortsætter i fulde firspring med udpluk af en B-filmsnørds ”American drug cinema”, psykedelisk DJ og øl i biografcaféen.

Reservationer: Arrangementet er gratis, men hvis man vil være sikker på
at komme ind er det en god ide at reservere billetter på
reservation@thirdear.dk – og møde op senest klokken 19:30, for at hente sine billetter.
Tjek Third Ears tidligere podcasts og andre sager på deres side:

third-ear

Rejsen til de forhistoriske kvinders planet

Lørdag den 13. marts kan et andet helvedsridt udgøre din eftermiddagsunderholdning. Det drejer sig om en film som, om ikke for andet, så alene for sin titel bør fremhæves:

voy
Voyage to the Planet of Prehistoric Women” vises i Cinemateket kl. 14. Instruktøren er Peter Bogdanovich, filmen er fra 1968 og er en blanding af Bogdanovichs egne scener og klip fra en russisk sci-fi film fra ’62 ved navn ”Planeta Burg”. Resultatet skulle være noget i retning af visuelt skizofrent og blandt andet indeholde Mamie van Doren der kommunikerer med andre afklædte blondiner på planeten Venus… Fristet?
Det var klokken 14 i Cinemateket, og det koster 65 kr. (40 kr. hvis du er medlem)

doren

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback