Med bar røv i lyskeglen

Af - 15. marts 2010

Fire drenge uden en trevl på kroppen i en mørk sø i New York, foreviges på et fotografi. De kalder sig selv Løber Nøgen … og hvad er nu det for noget? Hvide, blottede numser og fotografi råber i manges optik ikke på så meget andet end drengestreger, som udfaldet af en meget våd bytur. Men for fotogruppen Løber Nøgen er der mere substans bag handlingerne.

En kold onsdag aften i december indfanger parentes)slut de løbende drenge til en snak om det nøgne univers, fotografi og æstetisk udtryk. På bodegaen Det Rene Glas på Nørrebro i København kommer en ganske anden vinkel på det ved første øjekast lidt fjollede projekt. Den forudsete ironiske tilgang er ikke-eksisterende, og motiverne viser sig at indeholde andet og mere end uhæmmet druk.

Omgivelserne afspejler perfekt spillet og modsætningerne i fotogruppen Løber Nøgen. Over en kold Hof med sidevogn og til tonerne af Lars Lilholt tales der i abstrakte termer, og udfaldet er en slående kombination af seriøsitet og drengestreger.

Der hersker en underliggende alvor i projektet og et tydeligt behov for at fastslå, at det at være nøgen fandeme ikke bare er lutter lagkage, men at man bestemt har et budskab, når man står der med bar røv på Amager en kold vinternat og drikker sig en lille skid på, før man trykker på udløseren. Der er tanker bag – og endnu en Hof skylles ned, mens der fægtes med armene, nye ideer kommer på bordet, der filosoferes, planlægges og alligevel skal der jo ikke planlægges for meget. For der sker jo så meget netop dér – i det ikke-planlagte.

lobernogen_ps_15

Den kollektive tilgang

Fem nøgne kroppe i løb. Symmetrisk bevægelse og spor af fart og adrenalin, men med en fastfrosset ro og harmoni. Bar og sart hud i kontrast til en rå baggrund, er et udtryk, der går igen i Løber Nøgen. Men hvilke overvejelser ligger bag, når disse drenge gentagende gange frivilligt smider klunset, stiller deres mest ædle dele til skue og oven i købet vælger at forevige foretagendet?

Fotogruppen Løber Nøgen blev født en weekend i sommeren 2004, på en workshop på Danmark’s Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana.

Løber Nøgen: Det hele startede vel egentlig bare i en brandert. At vi var fulde og så skulle der ske et eller andet vildt. Så lavede vi noget griseri med at sidde nøgne i et sofaarrangement og fik en lærer til at tage et billede af os. Efterfølgende gik der lige så stille og roligt en proces i gang…

Gruppen blev fascineret af ideen om deres nøgne kroppe som motiv og i løbet af weekenden voksede projektet og der blev lavet to mere seriøse fotosessions. Løber Nøgen handler altså om den fælles interesse for fotografi og de fleste medlemmer beskæftiger sig stadig med fotografi, video eller billeder.

LN: Det er jo ofte en ret konkurrencepræget enmandsbeskæftigelse at være i den her branche, men det her er en mere kollektiv tilgang til faget. Her er der ikke nogen, der har eneret på at trykke på udløseren. Det er noget alle gør … og hvor alle er nøgne.

Intensiteten i det ikke-planlagte

Løber Nøgen består i øjeblikket af fem drenge, hvoraf fire er mødt op denne onsdag aften på Det Rene Glas. Antallet er dog svingende og gruppen er åben for nyankomne nøgenløbere. Hvis dette skulle have interesse, kan man ’join for a run’ på hjemmesiden lobernogen.com. Men lige netop spørgsmålet om hvem, der skal være med på billederne, er et stadigt diskuteret emne.

LN: Altså vi forsøger jo at udstille det almindelige menneske – med en krop, der ikke skiller sig for meget ud og som kan være i fokus, uden at moralisere.

For drengene bag Løber Nøgen handler det om meget andet end at være fuld og få dét til at se godt ud.

LN: Vi forsøger jo, at bryde grænser ned. Det er meget intuitivt. Det skal være sjovt og det skal være sjovt nu og her. Det fungerer faktisk lidt som en reportage. Der står en mand bag kameraet, og dem foran slipper sig fuldstændig løs. Ofte vælger vi faktisk mellembillederne, hvor vi for eksempel står og er helt smadrede, fordi vi har væltet et eller andet. Der sker noget interessant i tumult og berøring. Der kommer noget andet frem – intensiteten ligger i det ikke-planlagte.

Det afklædte univers

lobernogen_ps_11

Fra New Yorks hustage til det ydre Amager har haft æren af at være ramme for en gruppe nøgne, løbende drenge og deres kamera. Oftest er Løber Nøgen’s foto-univers et anti-sted. Et sted, der for de fleste er ukendt og uden betydning.
LN: Det er vigtigt, at man ser på billederne og ikke låser sig fast i en betydning i elementerne i stedet for vores historie. Man skal undre sig mere over det enestående fænomen, hvor tid og rum ikke er fasttømret til noget og man skal have lov til at kigge på de nøgne kroppe, der ikke er opstillede. Det er et studie og et forsøg på at gøre det så universelt som muligt.

Løber Nøgen vælger dermed områder, hvor man normalt ikke ville opholde sig – og da slet ikke nøgen. Drengene diskuterer omkring det lumre værtshus-bord, hvilke udspil, der kan forventes af gruppen i 2010 og om et indkøbscenter ville være en brugbar ramme for en fotosession uden, at Løber Nøgen bevæger sig imod at blive en performancegruppe.

LN: Det skal ikke være en dokumentation af virkeligheden, men mere et æstetisk udtryk. Så vi vælger selvfølgelig steder, hvor vi er klar over, at resultatet kommer til at se godt ud. Hvide, bløde kroppe mod noget mørk, sort beton for eksempel, ser godt ud. Kroppe mod det hårde. Det skal være lidt udefinerbart og kontrasten i forfald og skønhed. Det er ofte de samme elementer, som går igen.

I New York tog gruppen billeder og var nøgne i et øde område på Staten Island. Det viste sig dog, at der denne gang var blevet slækket lidt på sikkerheden. Nogen gange er der måske en grund til, at man er de første og eneste, der bevæger sig ind på disse anti-steder uden en trevl på kroppen.

LN: Vi fandt den her helt sorte sø. På et tidspunkt fandt vi en død skildpadde og et skilt, hvor der stod ’Danger’. Det skulle vi måske have taget som et signal? En ven i New York fortalte os senere, at det måske er en af de giftigste søer i USA. Der var vi i øvrigt heller ikke fulde. Se hvilken dårlig beslutning det var!

lobernogen_ps_09

Want to try this at home?

Ja. Sjovt bliver det jo tydeligvis, når man har overvundet sig selv og sin blufærdighed og dermed tør smide de lange underhakkere og hoppe direkte ud i minusgraderne og ind foran kameraet. Men hvilke faktorer skaber det bedste nøgenløb og det bedste fotografiske udtryk? Hvis man skulle være så heldig at høre til de mennesker, der er blevet fascinerede af det nøgne univers og har mod på at eksperimentere lidt med nøgenkulturen derhjemme, kommer her et par gode råd fra Løber Nøgen.

Bøsserøve på Amager

lobernogen_ps_03 lobernogen_ps_04

På Amager Strand finder et mindeværdigt løb sted for Løber Nøgen. Her var ideen at løbe på de tomme bunkere i området. Det krævede dog indtagelsen af en flaske gin – for lige at komme i det rigtige humør og få varmen.

LN: Det ér jo normalprocedure, at man starter med at drikke lidt.

Flokken stod og hyggede sig lidt, før de var kampklare, smed tøjet og gik i gang med foretagendet. Det var sent om aftenen, det var sommer, solen var ved at gå ned, og i nærheden sad Ishøjs ungdom og grillede. Den grillende gruppe beherskede ikke fuld forståelse for det kunstneriske aspekt i en flok nøgne, løbende mænd, men fandt derimod foretagendet en anelse for voldsomt.

LN: De kom med nogle tilråb – ’Bøsserøve’ og ’hold kæft nogle bøsser’ – og begyndte at kaste røde pølser op på os for at demonstrere, at vi var nogle bøsserøve.

Et mæglende medlem af gruppen iførte sig på meget diplomatisk vis en hyggelig striktrøje, der lige netop gik ned til numsen og penis og gik pænt ned og begyndte en forhandling.

LN: Vi skulle jo lige snakke om det. Så vi snakkede lidt med ham den største af dem, der var meget provokeret over ikke at kunne grille i fred med sin kæreste, men vi blev faktisk venner.

I mellemtiden havde en kondiløber, der efterhånden havde luret i en halv times tid, endelig taget sig sammen til at gå hen og spørge, hvad det var, de nøgne mænd lavede. Han var meget interesseret og skrev senere til gruppen, at han meget gerne ville være med på et løb.

LN: Det var ret sjovt. For netop det løb repræsenterer jo det, vi ofte bliver mødt med – mennesker der synes, det vi laver er virkelig spændende og så dem, der synes det er super mærkeligt og som tager afstand. Men altså. Heldigvis har vi det jo altid selv super sjovt.

lobernogen_ps_06

lobernogen_ps_08

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback