Angående arbejdsløshed

Af - 6. september 2010

parentes)slut har modtaget en jobansøgning, der ikke lægger fingre imellem. Den lever næppe op til jobcentrene og a-kassernes velmente instrukser, men mon ikke alle, der engang har forsøgt sig med at skrive en jobansøgning, vil kunne relatere til den anonyme ansøgers overvejelser.

Til rette vedkommende
Det vil sige dig, der er chef eller i hvert fald dig, der har alt magten, eller måske bare dig, der ikke har anden funktion end at sidde og tjekke den elektroniske postkasse og frasortere os tilbedere, fra den store arbejdsløshedssump, eller gruppere os i en frasorteringsbunke, en med måske’er og hive et par stykker til side som rent faktisk har en reel chance for at blive indkaldt til samtale, fordi de enten er i familie med dig, der er chef eller i hvert fald dig, der har alt magten eller er praktikkanten fra jeres afdeling, der har arbejdet gratis i et års tid for måske at få lov til at blive indkaldt til samtale, eller en helt tredje, som jeg ikke kan gennemskue hvem er, fordi jeg ikke har sat mig mere ind i jeres virksomhed end internettet tillader mig, og eftersom at jeres hjemmeside ikke er opdateret de sidste par måneder, kan jeg ikke helt gennemskue, hvad det egentlig er I vil have mig til at skrive, når I skriver, at I søger en engageret og ansvarsbevidst medarbejder.

Jeg er et engageret og ansvarsbevidst menneske. Hvad det så end vil sige. Jeg forestiller mig, at det vil sige, at jeg nu er nået cirka dertil i ansøgningen, hvor jeg skal overbevise dig om, hvor fleksibel jeg er: Du kan slet ikke forestille dig, hvor fleksibel jeg er.

Hvilket skyldes, at du har i gennemsnit 30 sekunder til at danne dig et indtryk af, hvilket menneske jeg er, når jeg skriver denne ansøgning, der fra din side af skrivebordet egentlig mest bare ligger og fylder mellem alle de andre. Men altså prøv. Prøv at forestille dig mig.

Jeg sidder her og flekser for vildt med min fleksibilitet. Jeg kan stå til rådighed hver sekund i sekundet, hver minut i minuttet og hele døgnet døgnet rundt. Selv når jeg får vendt det, døgnet, på hovedet, er det, hovedet, klart og fyldt til bristepunktet med gode, konstruktive og kvalitetsbevidste ideer.

I skriver, at I søger en medarbejder med en skarp pen, så jeg har netop spidset alle blyanterne i min blyantholder med min blyantspidser. Det er en af dem med drejehåndtag, blyantspidseren altså, som man skruer fast, og jeg har monteret den på mit skrivebord. Jeg kan altså fylde et helt penalhus med skarpe penne, hvis det skulle være.

Og helt tilfældigt er jeg nu nået dertil, hvor jeg får tilføjet, at jeg skam også har løbet en maraton. Det jeg vel egentlig ikke bør nævne i den her sammenhæng er, at jeg udelukkende tilbagelagde de 42,5 kilometer, for at kunne skrive det på mit cv. Det selvom samtlige jobs jeg søger, er stillinger, hvor jeg skal sidde foran en computer. Men det er vel sikkert en fordel for jer, at jeg kan styrløbe til toilettet og kaffemaskinen. På den måde sparer jeg tid og behøver ikke at holde nær så mange og lange pauser, som alle de andre i bunken.

Jeg kunne fortælle mange andre overfladiske ligegyldigheder om mig selv, og understrege alle mine kompetencer, men jeg bliver nødt til at stoppe, for jeg er blevet grundigt instrueret i, at jeg ikke må skrive ansøgninger, der fylder mere end en side. Og det trick jeg brugte i skolen, med at lave større marginer og bruge en mindre skrifttype, gælder ikke her.

Jeg håber at høre fra jer, også selvom jeg ikke bliver indkaldt til samtale eller får jobbet. Men jeg har efterhånden en pæn samling afslag, så I skal gøre jer umage, hvis jeres skal skille sig ud fra de andres.

Med venlig hilsen

A

20100516-_DSC3122-2

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback