Pecha Kucha, beats og tegneserier

Af - 28. april 2010

Hvis du trænger til udfordrende foredrag og at opleve tegneserier på en helt anderledes måde, så har vi det helt rette til dig

En aften med skarpe foredrag

Onsdag aften den 28. april byder på et Pecha Kucha arrangement i Dansk Arkitektur Center. Det betyder en aften i selskab med en række skarpe og kreative foredrag. Pecha Kucha er en foredragsteknik, hvor oplægsholderne præsenterer 20 slides, som hvert bliver vist i 20 sekunder. Dette benspænd giver skarp dynamik til oplæggene. Hvis du vil have en forsmag på, hvad Pecha Kucha foredrag kan være, så skal du tjekke videoerne fra tidligere arrangementer ud her.

Arrangementet starter kl19:30 i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K. Det koster 35,-, som alle går ubeskåret til at dække omkostninger. Arrangementer er 100 % non-profit.

pecha3

Tegneserier møder beats

Tre tegneserietegnere lader sig udfordre af DJ’s på Ideal Bar torsdag den 29. april. De tre tegnere lader sig inspirere af pladerne, der bliver vendt og tegner løbende aften igennem. Tegneserierne vil blive projiceret op på Ideal Bars vægge, så man løbende kan følge tegneseriernes udvikling hele aftenen.

Det er måske ikke lige den kombination man oftest løber på, når man er i byen en torsdag aften for at få nogle øl og nogle drinks. Det gør det jo kun endnu mere et besøg værd.

Det foregår på Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 København V. Der er gratis adgang

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback