Har grøntsager en sjæl?

Af - 31. maj 2010

Amer har arbejdet som grønthandler i knap et år.

Lørdagskrise og gråvejr. Parentes)slut tog til lifecoach hos den lokale grønthandler

Findes den eneste ene? Er jeg på rette hylde? Og hvad er meningen med livet egentlig? Nogle gange presser de store spørgsmål sig på. Og når de gør det på en lettere trist regnvåd lørdag, er det ikke altid til at klare alene.

Derfor stak jeg hovedet ned til min lokale grønthandler, der altid hilser så pænt. For ligesom med bartendere og pølsemænd, har grønthandlere lagt øre til lidt af hvert igennem tiden. Så selvfølgelig kan de svare på livets store spørgsmål.

Hvad er et forkert job?
Manden bag disken hedder Amer, og han har arbejdet som grønthandler for sin onkel i knap et år. Men det har han bestemt ikke planer om at blive ved med. For grønthandler er ifølge ham, “ikke et rigtigt job”.

Hvorfor er det ikke et rigtigt job?

Jeg studerer. Jeg er i gang med at tage en master i agrikultur, så det er dér min hovedinteresse ligger.

I weekenden må jeg så have dette skrækkelige job. (griner)

Når du er færdig med at studere får du så et rigtigt job?

Ja, når jeg har taget en ph.d. så vil jeg finde et rigtigt job.

Hvad er et rigtigt job?

Et rigtigt job er når man laver det man er kvalificeret til at lave. Hvis jeg er kvalificeret til at være mere end grønthandler, så er det efter min mening et rigtigt job.

At arbejde på en gård, på universitetet eller en anden uddannelsesinstitution ville være et rigtig job for mig.

Er jeg på rette hylde?
Hvordan tror du, at jeg kan finde ud af om jeg er på rette hylde?

Hvad har du læst?

Jeg har læst visuel kultur.

Hviken grad?

Master.

Hvis det du laver nu ikke har noget at gøre med det du har studeret, og hvis du har mulighed for at bygge mere ovenpå, hvad end du har studeret, bør du gøre det.

Penge kommer og går, en uddannelse har du altid. Hvis du har evnen til at tage en ph.d., så gør det. Og det behøver ikke være i Danmark. Når man er ung har man masser af muligheder for at rejse rundt. Der er en stor verden udenfor, der venter på dig.

Så dit råd til mig er?

Hvis du kan finde et rigtigt job i Danmark, er det OK, men kig også udenfor landets grænser.

Find ud af hvad dine studier er kendt for og hvilket land, der er det bedste sted at være.

For mig ville Australien være det bedste sted, men jeg kan ikke rejse så langt på grund af min familie og pga. min søn.

Findes den eneste ene?

Er du gift?

Nej, jeg er skilt, så jeg kan ikke bare rejse med min søn og hans mor, og jeg kan heller ikke tage ham væk fra sin mor, så løsningen er at blive her.

Hvorfor blev I skilt?

Ååh… vi fik en søn i 2005 og kort efter det fandt vi ud af, at vi ikke rigtigt passede sammen. Vi var ikke enige om noget, så til sidst var det nok.

Det var hverken let eller pænt.

Så tror du måske ikke på, at der findes en eneste ene?

Nej, du kan måske finde det, hvis du er heldig, men nej… det er bedre at gå fra hinanden før tingene bliver helt forfærdelige, hvis det ikke går godt sammen med den person, du har valgt. Man skal stoppe det før det er for sent, så man kan starte med at lede igen.

Hvordan ved man om man er sammen med den rigtige person?

Ja, altså, man kan ikke vide det fra dag ét eller fra første øjekast. Man må tilbringe noget tid sammen. Jeg ved dog, at ingen er perfekt. Det er umuligt at finde en person som man passer 100% sammen med. Hvis man har mere end 70% fælles interesser og kan lide hinanden, så er der en god chance for, at det vil fungere i et godt stykke tid, måske for livet.

Har grøntsager en hvad..?!?

Tror du, at grøntsager har en sjæl?

En hvad?

En sjæl, er grøntsager levende?

Nej så store følelser har jeg ikke overfor grøntsager, men de er lækre (griner).

De smager godt?

Ja. Jeg er ikke sådan en naturalist.(griner)

Livet er en håndværksuddannelse

Og nu til det sidste spørgsmål: Hvad er meningen med livet?

Det afhænger meget af dit syn på livet.

Ja?

Fx så er jeg muslim, og jeg tror på, at verden er blevet skabt af en grund. Der findes en mening med dette liv: Det liv, der kommer efter.

Kan du forklare det nærmere?

Ja. Jeg tror på, at der findes et liv efter dette, og at dette liv fungerer som en slags eksamen, hvor du svarer på en række spørgsmål. Du får to store spørgsmål om året – ét eller to – og en hel masse små spørgsmål. Og pludselig bliver du kaldt ind. Eksamen er slut. Dit liv er stoppet. Det er derfor du lever. Det er meningen med livet, at blive eksamineret.

Hvis dine svar er gode, får du gode resultater i det næste liv, hvis dine svar er forfærdelige får du forfærdelige resultater. Hvad du end sår i dette liv, høster du i det næste. Det er dit eget håndværk.

    4 kommentarer

  • Ida siger:

    Takker for en en fantastisk artikel. Både idé og udførsel er fremdragende!

  • Kasper S siger:

    Dejlig historie! Det tætteste på en ægte parentes-beretning jeg har læst…hverdagspoesi!

  • Amer siger:

    nice article Rikke, thanks to give me feedbacks

  • Erik F siger:

    En interessant artikel. Spørgsmålene til Amer rører ved noget af livets mening og livets store spørgsmål. Amer magter at holde hovedet koldt og svarer jordnært. Jeg er selv skilt, og det var til tider heller ikke pænt men fælles ting – børnene – var med til at bevare fokus og komme videre.

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback