Manipuleret hverdag

Af - 10. juni 2010

Fra tid til anden støder man på billeder eller lyd på nettet, der sidder fast på nethinden et stykke tid. Det er ofte de billeder, der leger med ens virkelighedsopfattelse og fantasi. Det er især hverdagens genstande, som manipuleres.

I denne uges udgave af Afstikkeren er et udpluk af links, der netop kan dette. Her er tre vidt forskellige bud på hvordan kunstnere har skabt billeder ud af helt almindelige hverdagssammenhænge: toiletrullen, tyggegummi og lyden af en ældre dames lejlighed.

Toiletrullen

… eller faktisk. Der er tale om den tynde papcylinder, der med sine brune genbrugsfarve understreger det triste i at løbe tør for papir. Dette har to forskellige kunstnere (og helt sikkert mange andre) sat sig for at lave om på. Det første billede er af den franske formmager Junior Fritz Jacquet, der former ansigtsudtryk med dem og næsten får dem til at ligne Påskeøens mystiske monolitter. Det andet billede stammer fra den japanske kunster Yuken Teruya, der omdanner rullerne til en sart og spinkel blomsterstruktur.

toiletrulle1

(Billeder fra villageofjoy.com, du kan finde flere af Jacquets billeder her)

toiletrulle 2

Billeder fra yukenteruyastudio.com, hvor Teruya også leger med aviser, pizzaæsker, og mange andre hverdagsting)

Tyggegummi

Det der kan få munden til at være konstant beskæftiget og maven føle sig snydt, kan også anvendes til skulptører. Den italienske tyggegummikunstner Maurizio Savini udnytter at gummiet er blødt lige efter brug, og kan anvendes næsten som ler. Det er en ny facet af genbrugskunst.

tyggegummi

(Billeder fra blameitonthevoices.com)

Man kan ikke sige tyggegummikunst uden også at nævne engelske Ben Wilson, der især i London har lavet tyggegummi-streetart; miniaturemalerier på udtrådte klatter på gaden. Husk på at det ikke er større en ca 2×2 cm.

Tyggegummi

(Billeder fra Flickr.com)

Lyden af en lejlighed

I den svenske kortfilm/musikvideo “Music for One Apartment and Six Drummers” fra 2001, sidder en bande i en Volvo uden for en gammel dames lejlighed og venter på hun skal ud og gå tur med hunden. De 10 minutter filmen varer er den tid det tager banden at bryde ind og spille på de ting der kan findes i køkkenet, badeværelset, stuen og soveværelset. Ideen er, at der ligger musik og venter i de ting vi omgiver os med.

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback