Captain Jacks konferencecykel

Af - 3. juli 2010

Det her er Captain Jack, og han har en syvpersoners konferencecykel, som han kører folk rundt på. Han styrer selvapparatet og pedalerer cyklen frem sammen med sine passagerer. I virkeligheden er det vel bare en terrængående vandcykel eller en firdobbelt tandem eller en rullende konferencefacilitet.

The Conference Bike er opfundet af den amerikanske kunstner Eric Staller og findes indtil videre i 250 eksemplarer, som ruller rundt med generte studerende på amerikanske campusser, blinde cyklister med seende styrmænd, folk på teambuilding og folk i parker og lige for tiden også folk på Roskilde Festival.

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback