iDaft – Daft Punk på 2.0-måden

Af - 2. juni 2009

Around the world, around the world. Cirka sådan lød det for omkring 10 år siden, da det elektroniske band Daft Punk bragede igennem med deres dansable nummer ‘Around the world’.

På deres andet album ‘Discovery’ hittede de stort med nummeret ‘Harder, Better, Stronger, Faster’ i radioen og på klubberne. En fiks argentinsk hjemmesideprogrammør ved navn Matias Nalje digger tilsyneladende det nummer så meget, at han har følt sig nødsaget til at lave en blæret hjemmeside dedikeret udelukkende til dette nummer.

Hvis du går ind på hjemmesiden kan du via dit QWERTY-keyboard (det tastatur alle danske computere har) spille med på sangen. Er du forvirret? Så klik på billedet nedenfor og find DJ-fingerene frem. ADVARSEL: Det er stærkt vanedannende!

Hvis du har brug for lidt inspiration til din iDafting, så tjek iDafters ud på Youtube, hvor der er ved at være en hel lille undergrundsting for iDafters.

Hvis du er den heldige ejer af en iPhone, har Señor Nalje også lavet en applikation, som du kan downloade, så du altid kan få uddrevet dine iDaft-dæmoner på farten. Du kan finde applikationen ude til højre på iDaft-hjemmesiden.

Daft Bodies
Når nu vi er ved det, så er denne Youtube-video også et must. Her giver to piger, kendt som “Daft bodies”, den gas som danserobotter i en afsindig dygtig koreografi. Videoen er blevet set af mere end 6.239.452 personer, og der er i skrivende stund ikke mindre end 19.726,  som har været inde og skrive en kommentar, hvor de deler deres begejstring for de dansende robot-piger. Et par ægte youtube celebs… med god grund. Se selv hvorfor:

Blev du i godt humør af dette og fik lyst til at kridte danseskoene? Så dyrk også disse historier: Youtube-mashup af en anden verden, Carl Lewis som popstjerne og Radiohead remixet som du aldrig har hørt det før.

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback