Med løg på!

Af - 31. marts 2009

Den globale opvarmning har fået vandstanden til at stige så meget, at Storebæltsbroen må forsynes med broklapper. En chokoladefabrikant har startet produktionen af påskeæg med rigtige levende kyllinger indeni, og Grønland er blevet solgt til USA for 1200 milliarder kroner. Sådan lyder nogle af de historier, der årligt har fået forbavsede og forargede avis-læsere til at smække kaffekoppen i kakkelbordet og spærre øjnene op.

Den 1. april lægges almindeligt gældende principper om sandhed til side, og det store artilleri af løgnehistorier rulles frem for at tage røven på familie, venner, lyttere og læsere.

I mange tilfælde har mediernes aprilsnar fået godtroende folk op af stolene; nogle gange for at skrive harmdirrende læserbreve, andre gange for at tage del i de fiktive begivenheder, de har fået præsenteret. Rigtigt spændende bliver det, når journalisterne selv tager lidt for let på faktatjek og kildekritik og videregiver andre mediers aprilsnar i den overbevisning, at historien er sand. Således endte Informations opdigtede historie om at den liberale tænketank CEPOS skulle fusionere med Copenhagen Business School, som ufrivillig aprilsnar hos både Ritzau, dr.dk og børsen.dk.

Samme skæbne fik musikmagasinet Gaffas aprilsnar, der proklamerede, at den nylige x-factor vinder Martin var på vej med sit debutalbum ”Factor X” bestående af en bred vifte af covernumre. Denne historie bredte sig til en lang række medier, hvoraf flere sågar ”glemte” at nævne Gaffa som kilde.

Hvor ovenstående historier måske nok er usandsynlige men ikke utænkelige, burde journalister og researchere på blandt andet Ritzau nok have set nærmere på et danmarkskort, inden de 1. april videregav en historie fra Bornholms politi, der rapporterede om en brand i lystbådehavnen i Aakirkeby. Der var nemlig hverken brand eller både i Aakirkeby havn, for byen ligger midt på øen – langt fra vand.
Det er dog ikke kun d. 1. april, det er nødvendigt at huske på, at noget ikke nødvendigvis er sandt, bare fordi det står i avisen eller bliver fortalt af en slipseklædt studievært på tv. Nogle steder er fantasifulde løgnehistorier reglen i stedet for undtagelsen året rundt.

Den professionaliserede løgnehistorie
Under et ophold i USA havde undertegnede i nogle uger skulet misbilligende til en af de gratisaviser, der ligger på hvert et gadehjørne. The Onion promoverer sig som America’s Finest News Source med overskrifter så spækfyldte med klichéer og overdrivelser, at de får samtlige danske kioskbaskere til at ligne banale lokalnyheder. Først da historien ”Conceptual Terrorists Encase Sears Tower in Jell-o” prydede forsiden, stoppede jeg op længe nok til at forstå, at The Onion alligevel ikke levede op til mine fordomme om letbenet journalistik, men derimod parodierer mediebilledet i alle dets afskygninger. The Onion taler sandt, når de siger, at de tilbyder læserne de nyheder, som de ikke kan få andre steder, men derefter slipper sandhederne op, for hver eneste historie i The Onion er det pure opspind.

The Onion har udviklet sig fra en lokal papir-avis til en omfattende medieorganisation med web-avis, blogs, radio-reportager og video-klip, og fra www.theonion.com udsendes falske nyheder i samme linde strøm, som vi kender det fra de mere sandfærdige nyhedskilder.

De skrevne artikler er illustreret med en skamløs brug af photoshop, og de filmede indslag er gennemført med et sprog og en stil, der parodierer gængse nyhedsgenrer på en måde, der kan få det mest absurde til at virke sandsynligt og det mest ligegyldige til at fremstå som breaking news.

Helt unikke nyheder
I et videoklip rapporteres der neutralt fra den amerikanske hærs årlige ”Bring Your Daughter To War Day”, der beskrives som en succes, da det i år kun har resulteret i fire dødsfald:


Army Holds Annual ‘Bring Your Daughter To War’ Day

Det klassiske interview med manden på gaden tages i brug i historien om endnu en årlig begivenhed; en ninja parade, som til alle de fremmødtes store ærgelse endnu engang slap uset gennem byen:


Ninja Parade Slips Through Town Unnoticed Once Again

I artikler, radio- og videoklip bliver forhastede konklusioner, banale iagttagelser og intetsigende analyser fremlagt som parodier på den stadigt stigende nyhedsstrøm. Det er medierne selv, der er det primære offer i den satiriske nedsabling, og genrerne er let genkendelige; det personlige interview der bliver alt for tacky, den overgearede reporter på stedet, hvor intet sker, de tåbelige udtalelser i en voxpop og de åbenlyse sandheder i nyt svøb. Samtidig leverer The Onion også bred samfundssatire, hvor intet er helligt, og hvor både præsidenter og jordskælvsofre står for skud.

En af The Onions kæpheste er tilsyneladende den rivende digitale udvikling. Det illustreres med historien ”Sony Releases New Stupid Piece Of Shit That Doesn’t Fucking Work” og med en reportage fra lanceringen af Apples nye MacBook, den første bærbare computer hvor keyboardet er erstattet af et simpelt klik-hjul. Dette, forklarer eksperterne, gør computeren meget mere brugervenlig og designet endnu mere uimodståeligt:


Sony Releases New Stupid Piece Of Shit That Doesn’t Fucking Work


Apple Introduces Revolutionary New Laptop With No Keyboard

Kildekritik for Dummies
Oftest er historiernes manglende sandfærdighed ikke til at tage fejl af, men bliver man fanget i et uopmærksomt øjeblik, eller skimmer man kun overskrifter i farten, kan langt de fleste nok blive narret af den troværdige indpakning. Således er også The Onion blevet citeret i andre medier, uden at der sættes spørgsmålstegn ved historiens afsæt i virkeligheden. På danske TV2’s gossip-sektion citeres eksempelvis en historie, som i the Onion har den fængende overskrift ”Sean Penn Demands to Know what Asshole Took SeanPenn@gmail.com,” om den fornærmede filmstjerne, der raser over, at alle kombinationer med hans navn allerede er taget i brug, nu hvor han endelig ville til at oprette en gmail-konto.

Har man først tilbragt en rum tid i The Onions univers, kan man nærmest se sig blind på forskellene mellem det troværdige og det utroværdige. Er opslaget af en praktikplads hos the Onion mon virkelig eller fiktiv? Og hvad med kontakt-annoncerne, der for så vidt ikke falder meget uden for, hvad man forventer. På avisens web-shop kan man købe historiske print af avisforsider. Eksempelvis med The Onions skildring af Titanics forlis i 1912, for ikke at tale om forsiden i 1969 med overskriften ”Holy Shit Man Walks On Fucking Moon”. Avisen eksisterede ikke i hverken 1912 eller 1969, men måske de falske print alligevel er til salg?

På sitet linker The Onion til en række velrenomerede medier som Washington Post og CNN. Da jeg klikker ind på dem, virker overskrifterne her næsten lige så overdrevne og historierne lige så usandsynlige som de opdigtede, jeg kom fra. The Onion sætter mediernes troværdighed i perspektiv. Det bliver pludselig meget relevant at sætte spørgsmåltegn ved, hvor højt journalisten har vægtet sin kildekritik, for det er jo ikke nødvendigvis givet, hvad der er sandhed, og hvad der er en lidt for god historie. Man kan næsten fristes til at spørge sig selv, hvor nyhederne egentlig skal komme fra, når et utal af tv kanaler sender breaking news 24 timer i døgnet, hvis de ikke skulle finde på et par stykker selv i ny og næ.

Om ikke andet så opdagede jeg, at jeg var blevet så blasert overfor den konstante nyhedsstrøm, at der skulle fiktiv dessert-terrorisme mod Sears Tower til, før jeg fik sænket kaffekoppen. Deri ligger i sig selv noget lidt foruroligende.

    3 kommentarer

  • Steen Andersen siger:

    Læg engang mærke til priserne på hhv “framed” og “unframed” udgave af Titanic-forsiden!”
    Så er der et extra grin!
    KH Far.

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback