”Beton er ikke så pussenusse”

Af - 31. marts 2009
Louise Kærgaard midt i betonen

Louise Kærgaard midt i betonen

Beton er store klodser, der bliver samlet med stålwire af svedende håndværkere med gule hjelme til kedelige danske forstæder, er min første tanke, da jeg ringer på dørklokken til Louise Kærgaards lejlighed. Jeg har sat Louise i stævne på en lidt søvnig søndag eftermiddag for at finde ud af, hvordan beton kan være kilden til fascination og flotte bygninger.

Louise bladrer ivrigt i sin universitetsopgave. Opgaven er fyldt med billeder af beton. Hun er fascineret af dette byggemateriale, som stort set indgår i alt, der bliver bygget rundt om i Danmark. Louise Kærgaard er udannet By- og Bygningsingeniør fra DTU og har sammen med et par medstuderende skrevet opgave om, hvordan betons overflade ændrer sig, som tiden går. Helt præcist har hun kigget på betons patinering. Louises gruppe støbte selv en lang række betonstykker med meget forskellig overflade for at se, hvordan betonen bliver påvirket af tidens tand.

På min cykel på vej hen til Louises lejlighed på Nørrebro, kan jeg ikke lade være med at tænke på de såkaldte ghettoområder; Mjølnerparken på Nørrebro, Voldsmose i Odense og Gjellerupparken i Århus, der gang på gang er blevet kaldt for betonhelveder. Hvordan kan dette byggemateriale være så fascinerende?

”Der er noget råt over beton, der bare siger Raaw. Det er et vildt materiale af sten. Det er ikke så poleret og pussenusse”, siger Louise med så stor en entusiasme, at hende store lyse krøller hopper rundt. Hun er fascineret af, hvordan beton kan formes så forskelligt, og hvordan det er muligt at lave kæmpe store konstruktioner af det. Hun viser en række billeder i hendes opgave, hvor betonen har taget form efter de strukturer, det er blevet støbt op af. Der er beton støbt op omkring muslingskaller, grene og krankogler.

Beton støbt op af muslingskaller

Beton støbt op af muslingskaller

Jeg kigger på billeder af alle de små firkantede betonstykker og kan lige forestille mig Louise og hendes medstuderende gå rundt og nærstudere stykkerne, på samme måde som krea-københavnere, med champagne i hånden, studerer kunst til den nye galleriåbning.

Beton

Mere end store klodser
Louise bliver nødt til at uddybe for mig, hvordan beton kan være mere end de store legoklodser, man altid ser rundt omkring på byggepladser. På byggepladsen går håndværkerne rundt og samler de store klodser, som om det er kæmpemæssige legohuse. ”Beton er meget mere end det. Legoklodserne, det er kun den billige udgave”, siger hun med et smil til min noget ensidige opfattelse af beton og forsætter: ”Du kan bygge kæmpemæssige konstruktioner med skæve og vilde vinkler ud af beton, men det gør man næsten altid ved at støbe på stedet. Det er til gengæld langt dyrere end de store legoklodser. Klodserne bliver lavet færdigt på en fabrik og så samlet på byggepladsen.”

Der er en betonkerne, bygget af klodserne, i stort set alle byggerier, siger Louise. De får så klistret mursten udenpå som facade. Det er funktionelt og praktisk, men tit ikke særligt flot udført, synes hun.

Det er beton, der er lavet på stedet, hun er vild med.  ”Det er en kunst at kunne støbe beton på stedet. Du bruger træforme, som gør det muligt at lave runde, skæve og kæmpemæssige former, men det kræver virkelig ekspertise at gøre det rigtigt”, forklarer hun. Når du støber på stedet, så kan du virkelig lave smukke ting, siger Louise og lyser op i stort smil, mens hun begynder at fortælle om den nye tilbygning på Ordrupgaard Kunstmuseum. Her kommer betonen virkelig til sin ret. Tilbygningen viser tydeligt, hvilke store smukke former det er muligt at lave med beton, når du støber på stedet, forklarer Louise, mens hendes begejstring er så stærk, at hun næsten flyver rundt på stolen. Hendes glæde smitter så meget, at jeg sagtens kan se mig selv gå rundt på Ordrupgaard og studere tilbygningen med lange, nysgerrige øjne.

Beton fremstår mere og mere som et misbrugt materiale, der er blevet brugt til en helt masse billige løsninger, hvilket skygger for alle de storartede ting, det kan bruges til. Der er bestemt betonhelveder rundt om i Danmark, siger Louise, men det skyldes, at materialet er blevet brugt forkert. Hun ser Høje Gladsaxe byggeriet som et godt eksempel på, at man ikke rigtig vidste hvad man gjorde. Det skulle gå stærkt og være billigt. ”Hvis du ikke har styr på dit betonbyggeri, så begynder det at krakelere og se grimt ud, som tiden går. Det kræver dygtigt håndværk, hvis det skal gøres ordentligt”, siger hun.

DIY betonguide
”Du kan slet ikke lave beton selv. Der er ikke to betonblandinger, der er ens”, siger Louise. Her gik jeg og troede, at det var som mørtel, som du selv kan blande i en spand. Men nej, der skal bruges matematiske formler til at sikre, at betonen er et stabilt byggemateriale.

Sammensætningen af betonens bestanddele er vidt forskellig, alt efter hvilken slags sten du bruger, forklarer hun og griner, da jeg spørger om beton minder om cement. Nej, cement er en del af beton.

Kære læser, her er en ‘do it yourself’-guide, hvis du skulle have lyst til at kaste dig over støberiet alligevel:

•    Sten – Her kan du bruge alle mulige sten, men bakkesten er de fortrukne, da de har en rå overflade, der gør dem mere robuste.  Undgå helst søsten, da de er runde og derved har tendens til at gøre betonen ustabil, og hermed uanvendelig.

•    Sand – Sand er ikke bare sand. Sand er nemlig sten med en diameter på under fire milimetre, hvilket du skal være opmærksom på.

•    Cement – Det er et slags pulver, der mest af alt består af kalk. Farven på cementen afgør farven på din beton. Den klassiske farve er grå. Men du kan også sagtens få andre farver. Ordrupgaard er støbt på stedet i sort beton, og dele af det nye Elefanthus i Zoologisk Have er lavet af gult beton. Det er faktisk muligt at få cement, der gør din beton selvlysende.

•    Vand – Forholdet mellem det vand du bruger og din cement er helt afgørende for din betons stabilitet.

•    En lang matematisk formel – Den afgør, hvor meget du skal bruge af hver af de nævnte fire komponenter, der tilsammen danner beton. Hvis du ikke er stærk i matematik, kan det blive et problem. Et studie i byggeri på DTU vil hjælpe meget – fx By og Bygningsingeniør, som er Louises uddannelse.

•    Vibrering – Det er helt afgørende, at du sørger for, at betonen bliver vibreret, mens den størkner, ellers falder stenene til bunds i massen, og betonen bliver ustabil.

Af sted til Ørestaden og se ”betonperlen”
DR’s efterhånden berygtede koncerthus, der endeligt står færdigt i Københavns Ørestad, er bestemt en betonperle, fortæller Louise: ”Flere steder på koncerthuset har de støbt betonen, så det ligner elefanthud. De har haft fuldt tryk på eksperimenterne, før de fandt frem til den rigtige måde at gøre det på.

De nåede frem til elefanthuden ved at støbe på presening lagt i folder, fortæller Louise, der svinger heftigt med hænderne, mens hun forklarer om koncerthuset: ”Det er virkelig en imponerende form, de har skabt. Du skal klart tage ud og se det”. Opfordringen er hermed givet videre.

    2 kommentarer

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback