Manden de kalder ”Tuborg”

Af - 5. april 2009
Foto: Pernille Toustrup

Foto: Pernille Toustrup

Lugtende cigaretrøg siver ud, af de åbne vinduer, fra værtshuset Målet i Silkeborg. De små mangefarvede stykker glas, der sidder i ruderne, er matte og tillader kun et sløret kig ind i det mørke lokale, der dog ser ud til at være godt fyldt op, selvom klokken kun er 12.30. En summen af samtaler og flaskeklirren afslører også, at Målet denne sidste lørdag i marts har trukket flere af de lørdagshandlende silkeborgensere ind til den årlige rafleturnering, der bliver afholdt om et par timer.

En af deltagerne, den 50-årige Klavs ”Tuborg” Kjærsgaard, har mod bestikkelse i form af fadøl indvilliget i en samtale om sit liv som stamkunde på værtshuset. Han sidder allerede klar med et halvfyldt glas, da jeg ankommer. Målet, der sidste år kunne fejre sølvbryllup, samler adskillige gæster, der har været med lige fra den spæde start, hvor ægteparret Bjarne og Julia Jensen langede de første fadøl over disken. Dette vidner de adskillige fotografier og artikler på de mørke vægge i lokalet om. De brune træpaneler og loftet er også godt dækket af diverse fodboldklubbers trøjer og halstørklæder. Og af autografer fra den lokale golfstjerne Thomas Bjørn og billeder af det lokale fodboldhold Silkeborg IFs storhedstid.

Klavs ”Tuborg” er let at kende blandt værtshusets gæster. Hans skaldede isse rager et godt stykke op over de andre, der sidder i sofaerne og han bærer en neon-orange jakke fra det skraldemandsfirma, hvor han arbejder. Han læser BT og fortsætter lidt, selvom jeg sætter mig ved siden af ham. På trods af, at der stadig er god tid til turneringen skydes i gang, er der allerede godt fyldt op af såvel stamkunder som cigaretrøg i det lille mørke lokale. Vi vælger derfor, efter at have købt to øl, at sætte os ud i værtshusets tilhørende udestue, hvor der er mere ro og friskere luft.

”Jeg inhalerer ik’ taber-øl
Klavs Kjærsgaard bliver stort set aldrig kaldt andet end ”Tuborg”.

”Jeg tror navnet opstod, da jeg arbejdede på diskotek i 80′erne. Jeg ville sgu ik’ have andet end Tuborg – heller ik’ selvom de andre øl-leverandører havde udlovet et stort beløb til den af mine kolleger, der kunne få mig til at drikke noget andet. Men mine smagsløg er ikke til salg”, siger ”Tuborg”, og fortæller om den gang han arbejdede på bryggeriet Neptun.

”I den tid drak jeg ikke en eneste øl, mens jeg var på arbejde. I stedet for gik jeg på bodega efter fyraften, så jeg kunne få noget ordentlig at drikke. Jeg inhalerer ik’ taber-øl”, siger han.

Når ”Tuborg” træder ind ad døren på Målet, ved personalet altså godt, hvilken øl de kan begynde at skænke og skrive på hans regning oppe i baren.

“Jeg får altid en stor Tuborg fra fad. Og den skal være uden skum – så den lidt ligner en urinprøve. Det er jeg lige nødt til at forklare, når der bliver ansat nye bartendere herinde. Jeg er sgu nok ret fanatisk, når det kommer til øl. Hvis jeg kommer et sted, hvor de ikke har Tuborg, vil jeg hellere drikke et glas vin”.

”Tuborg” betegner således sig selv som indikeret Tuborg-mand, og det var derfor nærliggende for ham at tage et job som ølkusk hos bryggeriet tilbage i 80′erne. Det var også dengang, han første gang kom på Målet. Han syntes, at det var god stil at besøge de steder, han leverede øl til i arbejdstiden, så de ikke bare følte man kom, når man skulle krasse penge ind.

Vil gerne kende reglerne
”Tuborg” er en mand, der vækker opsigt, når han træder ind i lokalet. Med sine næsten to meter lange krop og skaldede isse, kan han godt ligne én, der er ude på ballade. Hans arbejde som såvel ølkusk og siden hen skraldemand har ligeledes gjort ham til en stor mand. Ud fra udseendet kunne man godt mistænke ham for at være en af de skrappe fyre. Første gang, han besøgte Målet, skulle han også lige ses an, inden han blev godtaget af det faste klientel.

“Der blev helt stille, da jeg kom ind. Men allerede efter 3 uger, hvor jeg havde besøgt stedet nogle gange, var jeg selv en af dem, der sad ved bordet og kiggede mærkeligt, hvis der kom nye folk ind”, fortæller “Tuborg”.

For ham er det vigtigt at kende reglerne, når han kommer et nyt sted. Han lod derfor også de faste kunder se ham an, inden han satte sig ved deres bord. Når han kommer ind på et nyt værtshus starter han også altid med at give et sving (en omgang red.) til dem, der står i baren. Bare så de ved, han ikke er ude på ballade.

“Jeg kan ikke lide ikke at kende reglerne. Alle værtshuse med stampublikum har nogle faste regler og en bestemt måde, man skal opføre sig på. Herinde må man fx ikke snakke i mobiltelefon, og det er virkeligt dejligt. Jeg skynder mig altid udenfor, hvis min mobil ringer”, siger “Tuborg”.

Familien er med på bar
”Tuborg” følges sjældent med andre på Målet. Han ved, at der altid sidder et par af de faste kendinge rundt om bordene. Nogle gange vil folk gerne sidde i fred og læse deres avis, men andre gange er der så meget gang i gæsterne, at festen kan vare hele natten.

“Jeg tror Målet er lidt som de britiske pubs. Altså en slags mødested, hvor man altid ved, der er nogle man kender. Det er sådan lidt familie-agtigt”.

Den familiære stemning har smittet så meget af på ”Tuborgs” egen familie, at de er begyndt at mødes på værtshuset i stedet for derhjemme. Mine personlige medbragte fordomme om, at familien ikke forstår, hvorfor man går på værtshus flere gange om ugen, bliver yderligere slået til jorden, da ”Tuborgs” forældre kigger ud forbi udestuen. De skulle lige ind og have en øl som en afslutning på lørdagens indkøb.

“Jeg har opdraget min far til at gå på værtshus i en sen alder. Og når min bror ringer og spørger, om jeg er på kontoret (Målet red.), så kommer han også herind og hilser på, selvom han bor et stykke uden for byen”, siger “Tuborg”.

Ægtepar er stor del af kundekredsen på Målet. Det er derfor slet ikke et sted, man tager hen for at score. ”Tuborg” selv er for tiden single, men alle de kærester, han har haft, har været med på Målet, fortæller han. Det er vigtigt, at ens partner kommer med, så hun kan se, at det bare er et sted man mødes med vennerne og, at der ikke er noget at være nervøs for, forklarer han.

Reglerne på Målet
Det, der har betydning for, om man fungerer godt sammen med stampublikummet på Målet, er om man kan fortælle nogle gode historier.

“Det betyder slet ingenting, hvem folk er, og hvad de arbejder med. Så længe de kan fortælle historier og opføre sig ordentligt. Vi diskuterer også meget herinde, altså i en venlig tone. Især lokalpolitik. Den seneste tid har vi talt meget om den kommende motorvej, og Fogh er ik’ i høj kurs hos den silkeborgensiske stampublikum, kan jeg godt fortælle dig”.

De faste stamgæster kommer hovedsaligt kun på Målet. Derfor resulterede en tidligere vandskade på stedet også i, at flere af stedets gæster gik rundt i gaderne den uge, skaden blev repareret.

“Vi gik rundt som om, vi var boligløse. Det er sgu her, vi helst vil mødes”.
”Tuborg” smiler, mens han bunder det sidste af sin fadøl
“Ska’ du have en ny med?”
To minutter senere, er vi begge to godt i gang med eftermiddagens anden øl. Jeg med en Carlsberg på flaske, ”Tuborg” med en stor Tuborg fadøl.

Fortryder barnløshed
”Tuborg” arbejder som skraldemand fra mandag til onsdag og besøger derfor ikke Målet de dage. Om torsdagen er det derimod stensikkert, at man kan finde ham ved et af stedets gamle borde, da det er her, hans weekend starter.
“Torsdag er min vaskedag. Mens jeg venter på, at tøjet bliver færdigt ovre i møntvasken, går jeg herind og får et par øl og læser avisen”.

Hans faste gang på Målet samt hans døgnrytme er kun en mulighed, fordi han ikke lever sammen med en kæreste. Hans længste forhold varede otte måneder, og de boede hver for sig.
“Jeg har prøvet alt det der med Ikea osv., og det var fint nok. Bare ik’ syv dage om ugen. Jeg tror, at jeg er et rigtigt vanedyr, og så er jeg så satans stædig. Hvis man slår op under stædighed i sygdomsbogen, så er der et billede af mig”.
”Tuborg” fortryder dog, at han ikke har fået børn, og ansigtsudtrykket bliver da også langt mere alvorligt, da vores samtale drejer sig ind på dette emne.

“Jeg vil skide gerne have haft børn, men tingene skal jo passe sammen. Man får jo ikke børn, hvis man ikke har været i et forhold i lang tid”.

”Tuborg” koncentrerer sig derfor mere om vennerne og om sin motorcykel, end han gør om forhold. Alligevel ville han nu ikke tøve det mindste, hvis Katja K. bød sig til, da hun efter hans mening er den ultimative drømmekvinde.
“Hun ligner sådan lidt en kummefryser i ansigtet, og det kan jeg meget godt li’”.

Klokken er ved at nærme sig 14.00, og rafleturneringen er på nippet til at begynde. Vi bevæger os derfor tilbage til baren, hvor en optankning af glasset er nødvendig, inden slaget skal slås. Der er mødt 14 stamgæster op, og efter der er blevet budt velkommen, bliver alle gennet ud i forskellige hold til første runde af turneringen.

Jeg følger med fra baren, hvor jeg får en snak med de nuværende ejere af Målet, ægteparret Lars og Hanne Grønfelt. De fortæller mig, at en artikel inspirerede dem til at overtage stedet, da det blev sat til salg for godt tre år siden. Historien handlede om folk, der ikke vidste, hvor de skulle gå hen, når deres stamværtshus blev overtaget af de nyere cafeer. Som Lars siger, fungerer et sted som Målet som en slags forlænget dagligstue for de gæster, der kommer her mere eller mindre hver dag.

Efter et par timers raflen er ”Tuborg” ude af turneringen. Han blev nr. 13 ud af de 14 deltagende.
“Skidt med det. Det handler jo bare om at mødes for at hygge sig og drikke nogle bajere”.

Kommentér

Trackbacks

Leave a Trackback