Skal man hyre en bogholder som nystartet virksomhed?
Når man først starter virksomhed, så tænker man umiddelbart at man skal hygge sig med det man er god til. Men sådan er realiteten langt fra for mange. I opstartsfasen af langt de fleste virksomheder vil der være en så lille økonomi, at man er tvunget til, at styre det hele selv. Dette kan være tidskrævende og man kan være presset til det yderste.
Alene bogføringen i en mindre virksomhed kan være en bekostelig affære. Derfor kan det være en kæmpe fordel, at sætte sig ind i bogføring – så godt som man nu kan. Her kan det anbefales, at man opretter en gratis konto hos eksempelvis Dinero.
Hvis man har et ApS eller et A/S så er det stort set umuligt, at stå for sin egen bogføring og her vil det altså være nødvendigt med hjælp udefra.
Gør det du er god til
Som skrevet, så kan det være svært, at finde plads i økonomien til de helt store posteringer – men spørgsmålet er samtidig om du har råd til, at lade være. Her skal man selvfølgelig se på, om din tid er brugt bedre andre steder eller om du selv vil fortsætte med, at gøre de ting som du i virkeligheden ikke gider.
Lad os antage, at du bruger 4-5 timer hver måned på bogføring. Har du så råd til, at betale en bogholder for 4-5 timers arbejde? Nej – det har du måske ikke. Men chancen for, at det er prisen for bogholderen er også ret lille idet, at bogholderen netop gør det som bogholderen er god til og derfor kan gøre tingene 10 gange mere effektivt end dig. I virkeligheden vil det måske kun koste dig 1 time per måned – og så er det måske lige pludselig overskueligt alligevel.
Undersøg priserne
Der findes masser af artikler omkring dét af finde en bogholder. Når du skal finde en bogholder, så bør du undersøge priserne og indsamle tilbud fra dem. På den måde kan du nemt og let finde ud af om det er noget du har lyst til, at smide penge efter.
Det er klart, at man ikke skal kaste penge efter en bogholder hvis økonomien i forvejen skranter – men her er det vigtigt, at holde det op imod om du rent faktisk kan udnytte de 4-5 ekstra timer om måneden til, at tjene de penge ind igen – og derved lave noget som du rent faktisk godt kan lide.