Artikler

Sådan finder du den bedste PC til docking station

Har du læst en artikel i mediet Inc og fundet ud af, at man bliver mere produktiv af at have en docking station? Så er du måske også på udkig efter en pc til docking station til dig selv eller dine medarbejdere. Det er nemlig en god investering at købe godt udstyr, fordi forøgelsen af produktiviteten gør, at investeringen meget hurtigt tjener sig hjem igen.

 

Generelt

Det vigtigste ved en docking station computer er selvfølgelig, at denne er kompatibel med en docking station. Dette kan du tjekke ved at kigge på portene på computeren eller læse specifikationerne. Hvis der er en USB-C lader, så understøtter den i langt de fleste tilfælde en USB-C docking station.

 

Skal du have noget hurtigere end USB-C, så skal du ud i noget ThunderBolt 3. Hvis du ikke kan finde navnet ThunderBolt 3 i specifikationerne så prøv at søge på TB3 i stedet for. Alternativt kan du filtrere efter ThunderBolt 3, når du er inde på diverse hjemmesider, der sælger computere.

 

ThunderBolt 3 er 4 gange hurtigere end USB-C og gør, at du eksempelvis kan køre med 2 skærme i 4K opløsning i stedet for en enkelt med USB-C.

 

Skærmstørrelse

Skærmstørrelsen er oftest til diskussion. Generelt findes der to størrelser 13 tommer og 15 tommer. 13 tommer plejer at være alt for lille til langvarig brug, mens en 15 tommer er alt for stor at rende rundt med. Det tyder altså på, at 14 tommer er et meget godt punkt imellem de to standard størrelser. Lenovo producerer computere med en skærmstørrelse på 14 tommer, og deres T-serie er meget populær blandt virksomheder i Danmark.

 

Producent

I det forrige afsnit var vi inde på, at Lenovo producerer computere med en 14 tommers skærm, og at de er meget populære i Danmark. Helt specifikt var der tale om deres T-serie. Hvis du skal have en Lenovo computer med 14 tommer, så skal du kigge efter modelnumrene T490, T490S, T14 eller T14s. Tidligere gik det fra T480 til T490, men nu har de skiftet til T14 og kalder dem tilsyneladende for gen. 1 og gen. 2 (generation).

 

T-serien er en meget lækker og robust serie. Der er rigtig mange funktioner til virksomheder, og hvis uheldet skulle være ude, så er der meget god garanti og support direkte fra Lenovo. Mange af deres T-serie computere kommer med on-site support, hvor der kommer en tekniker ud på din adresse og fikser problemet med det samme. Dette er meget praktisk i modsætning til andre producenter, hvor du skal sende computeren ind på deres værksted og vente et par uger på din computer. Du er altså i gang inden for en time eller mindre i de fleste tilfælde, når du får besøg af en tekniker.